Dommerne har vurdereret og valgt. Seks nye opskrifter med velvalgte oste udviklet af dygtige madbloggere er sluppet gennem konkurrencens nåleøje. Tillykke!

Hit med din bedste osteopskrift, udfordrede Ost & ko endnu en gang madbloggere til at gå i køkkenet, og udvikle nye opskrifter med ost. Denne gang var de tematiske benspænd “Ost – på dit nytårsbord” og “Ost – i det søde køkken”.

Godt en måned fik bloggerne til at udvikle, afprøve og teste. 12 opskrifter lå i puljen til dommerpanelets vurderingsmøde i sidste uge. Dommernes arbejde med at udvælge de mest nyskabende, inspirerende og smagfulde bidrag varede timer, før der kom hvidt røg ud af Mejeriforeningens skorsten. Dommerne har udvalgt tre opskrifter og deraf en vinderopskrift for hvert tema. En udvalgt opskrift honoreres med 1.000 kr. og temavinderen får yderligere 2.000 kr.

Spændende inspiration til nytårsost og sødt
”Der var rigtige gode bud denne gang. Der er både opskrifter, der er sjove og nemme at gennemføre og opskrifter for nogle, der gerne vil smøre ærmerne op og stå i køkkenet hele dagen. Vi har et udvalg med en vis brede og variation af oste, og så er det spændende at se, hvordan blåost får plads hos flere unge bloggere, det er ikke bare en gammelkone-spise mere.” siger dommer Sanne Muncken, der gennem flere end 25 år var ansat i Karolines Køkken bl.a. som kreativ leder. Foruden Sanne består dommerpanelet af Kenneth Hansen, køkkenchef på Svinkløv Badehotel og Winnie Pauli, seniorkonsulent ved Landbrug & Fødevarer.

Temavindere og -udvalgte opskrifter er

Ost – på dit nytårsbord
Ost på nytårsbordet af Nada Louise Cay fra La Cucina Nada – Temavinder
Nytårsaftens store ostebrag af Camilla Bojsen-Møller fra Ostesnak
Bagt brie med honning og valnødder af Sabrina Hørup Jensen fra With love & Sugar

Ost – i dit søde køkken
Pandekager med blåskimmelost og havtorn af Søren Willadsen fra GASTROmad – Temavinder
Roquefortmousse med chokoladeganache og sveskepuré af Rasmus Palsgaard fra feinschmeckeren
Turbo-cheesecake med jødekager og clementin af Sabrina Hørup Jensen fra With love & Sugar

Ost & ko ønsker stort tillykke til bloggerne bag de seks opskrifter. Tak til alle bloggere for bidrag, og fordi I ville være med. I 2016 lancerer Ost & ko fire nye temaer. Følg med på Facebook eller her på siden for nyt om opskriftskonkurrencen. Vil du på Ost & kos presseliste og automatisk få tilsendt nyt fra kampagnen, så skriv til Marie Sainabou Jeng på marie@mariejeng.com.

Ny version af crepes suzette og en helt ny og anderledes måde at bruge en blåskimmelost på.

Sanne Muncken

Tidl. kreativ leder, Karolines Køkken

Deltag i opskrifts-
konkurrence for
madbloggere

Hvis du har en fantastisk opskrift med ost, har du mulighed for at blive honoreret med op til 3.000 kr. for en opskrift.

Læs mere her.