Danbo

Danbo

Danmarks nationalost er en grundpille i vores madkultur. Den milde og let syrlige smag har gjort danboen til folkeeje og en perfekt allroundost på madpakken og i køkkenet.

Danbo ekstra lagret

Danbo ekstra lagret

En danbo med flere end 30 uger på bagen kan kalde sig ”ekstra lagret”. Ordene ”gammel” eller ”gamle” indgår jævnligt i produktnavnene som en påmindelse om, at osten ikke er for børn og sarte sjæle. Men garvede ostespisere elsker, når det river lidt i næsen.

Danbo med kommen

Danbo med kommen

Kommentilsætning i mad har været kendt siden stenalderen, og herhjemme anvendes krydderurten flittigt i alt fra brød til snaps, syltning, kål, salater og, ja, ost.

Esrom

Esrom

Esrom er sammen med danablu de to eneste danske oste, hvis kvalitet og oprindelse er EU-certificeret ligesom fx serranoskinke, fetaost, barolo og champagne.

Samsø

Samsø

Inspireret af schweiziske oste som emmentaler og gruyère og med snart 120 år på bagen i danske ostekar, har samsøosten sat et gedigent aftryk i vores ostekultur.

Havarti

Havarti

Opkaldt efter Havarthigaarden nord for København til ære for stedets mejerist i sidste halvdel af 1800-taller, Hanne Nielsen, Danmarks ubestridte ostepionér nr. 1.

Fast modnet

Fast modnet

Gastronomiens foretrukne ostetype findes i feltet mellem halvfaste skæreoste og de hårde typer som parmesan og manchego. Vi kalder typen for fast modnet.

Hvidskimmel

Hvidskimmel

Smukt hvid udenpå, men indeni gemmer hvidskimmelostene på alt fra en mild og fast ostemasse til en vidunderligt smagsintens og næsten flydende substans.

Blåskimmel

Blåskimmel

Blåskimmeloste hører til blandt verdens mest eftertragtede, komplekse og smagsintense madvarer, som du enten elsker højt eller ikke er blevet gammel nok til.

Rygeost

Rygeost

Måske Danmarks mest unikke ost, der ikke smager som noget andet på jorden. Mild, let, luftig og med en delikat røget smag er den fynske førsteelsker helt sin egen.

Hvid ost

Hvid ost

Hvid ost kan dateres tilbage til oldtidens Grækenland. I nutidens Europa har vi diskuteret, hvem der må kalde den feta, og er i øvrigt bare blevet mere og mere glade for den friske, salte ost.

Smøreost

Smøreost

På bagels, i kager, i supper og i sushi. Eller bare på dit brød. Den smørbare friskost er en af markedets mest alsidige ostetyper, hvis cremede flødesmag passer til stort set alt.

Hytteost

Hytteost

Hytteost er et af ostekulturens mildeste og mest fedtfattige produkter. Sammen med en næsten læskende og letsyrlig friskhed har det sikret ostens enorme popularitet siden introduktionen på det danske marked i 1950’erne.