I denne uge udkommer 2. udgave af Ost & kos inspirationsfolder med titlen “Ostekultur for  madglade”. Folderen indeholder en række lækre opskrifter med ost, ostetips og -idéer fra kokke og fagfolk og viden og baggrundshistorier om ostekultur og ostesmag. Folderen distribueres med Alt for Damerne og det kommende nummer af Gastro.

Se en iPaper-udgave af folderen her (du kan også downloade den som pdf)

I efteråret 2015 udgav Ost & ko den første udgave af folderen Ostekultur for madglade med det formål at give kunderne i detailhandlen og hos de danske ostehandlere nogle inspirerende historier og noget opdateret viden om ost.

Nu er en ny og opdateret udgave klar med 12 friske opskrifter, udviklet af nogle af landets dygtigste madbloggere, og med de samme gode historier om den europæiske ostekulturs opståen, om kunsten af kunne tale om smagen af en ost og med en række tips fra kokke og osteprofessionelle.

Historierne og opskrifterne suppleres af portrætter af seks vigtige danske oste, nemlig danbo, danablu, esrom, havarti, hvidskimmel og fast modnet, og en oversigt med forklaringer på de 10 vigtigste ord og begreber, som enhver osteelsker bør kende.

Påmindelse om vores ostekultur
Folderen udgives af kampagnen Ost & ko sammen med Mejeriforeningen, som er brancheorganisation for de danske mejerier. Kampagnen adresserer det paradoks, at mens vi danskere spiser mere og mere ost, går op i lokale råvarer og dyrker madkulturen som aldrig før, viser tallene, at vi er i fare for at glemme vores traditionelle ostetyper.

Men de traditionelle danske ostetyper er også en del af tidens fantastiske gastronomiske opsving herhjemme, og det kan vi godt tillade os at være stolte af. Folderen Ostekultur for madglade er et forsøg på at minde læseren om den ostekultur, hun eller han er vokset op i, og på at støve vedkommendes viden om ost lidt af.


Udgivet af Mejeriforeningen (mejeri.dk)
2. udgave, 1. oplag, februar 2016
Redaktør Rasmus Holmgård
Tekst Rasmus Holmgård, René Langdahl Jørgensen og Nadia Mathiasen
Grafisk tilrettelæggelse Wonderfuel
Foto Martin Kaufmann og Pia Enghild
Forsidefoto Søren Rønholt
Produktion Ras Grafisk
Projektledelse Sopexa

Men de traditionelle danske ostetyper er også en del af tidens fantastiske gastronomiske opsving herhjemme, og det kan vi godt tillade os at være stolte af. Folderen Ostekultur for madglade er et forsøg på at minde læseren om den ostekultur, hun eller han er vokset op i, og på at støve vedkommendes viden om ost lidt af.