Fremtidsforsker varsler en krank skæbne for den klassiske danske ostemad med gul ost. En madsociolog mener dog, at  kombinationen af ost og og brød byder på så stor grundlæggende velsmag, at ostemaden også vil overleve i de næste generationer.

Af Lars Roest-Madsen

Den klassiske gule morgenmadsost på et stykke franskbrød eller rugbrød landede i 2013 på fremtidsforsker Birthe Linddals liste over danske fødevareklassikere, som stille og roligt vil forsvinde. Kigger man på statistikken, er det til at se, hvor Linddal får sin vurdering fra: Mens seks ud af ti danskere i alderen 60-74 år spiser ost hver dag, forholder det sig nemlig markant anderledes hos de yngre generationer. I aldersgruppen 18-29 år er det kun hver tiende, som dagligt spiser ost.

En gastronomisk kulturinstitution
Den klassiske ostemad er nærmest en gastronomisk kulturinstitution her til lands og en integreret del af den danske mad- og ostekultur. Danbo-osten, som traditionelt hører til oven på franskbrødet, er da også med længder den mest solgte ostetype i Danmark og samtidig den ost, som ostespiserne allerbedst kan lide. Det viste en undersøgelse foretaget i 2014 for Mejeriforeningen blandt 2.019 danskere.

Der er altså ingen grund til at frygte ostemadens død hen over de kommende generationer, lyder det beroligende fra Jon Fuglsang fra Professionshøjskolen Metropol, som er sociolog og forfatter med speciale i madsociologi.

“Jeg tror ikke, at det forholder sig så slemt, selv om den klassiske ostemad i mange år ikke har været forbundet med noget prestigefyldt. Ost er et særligt produkt, som kræver tillæring og tilvænning, så det kommer ikke bag på mig, at ostemaden med danbo ikke er populær blandt de unge,” siger Jon Fuglsang.

Unge skal tiltrækkes af oste med historie og håndværk
Madsociologen mener, at det er en del af tidens tegn, at den almindelige gule danbo-ost ikke er i høj kurs blandt unge forbrugere, som i højere grad tiltrækkes af produkter med en særlig historie.

“Håndværksbaserede produkter med lille produktion, hvor det er fortællingen om faglighed og håndværket, der er i fokus, har været populært i mange år efterhånden. Det, vi ser med danske specialoste nu, har vi før set med mikrobryggerier. Men det betyder jo ikke, at de store bryggerier ikke kan sælge øl længere. Der skal nok være et publikum til den klassiske morgenmadsost fremover, også selv om den ikke kan sættes ind i fortællingsrammen om småproduktion og håndværk,” mener Jon Fuglsang.

Osteforbruget stiger
Madsociologens udtalelser bakkes op af DTU Fødevareinstituttets undersøgelser af befolkningens kostvaner, som viser at det daglige indtag af ost for voksne mellem 15 og 75 år er steget fra 37 gram om dagen i perioden 2003-2008 til 42 gram dagligt i perioden 2011-2012. Det bliver til 15,3 kilo ost om året per dansker om året.

Mejeriforeningens undersøgelse peger desuden på, at de unge forbrugere til hverdag foretrækker at bruge osten i madlavningen om aftenen, frem for at spise den på brødet om morgenen. 63 % af de unge mellem 18 og 29 år bruger ost i aftensmaden, mens kun 23 % spiser ost om morgenen på hverdage. Det tal stiger dog til 43 procent, når det bliver weekend, så noget tyder altså på, at bagerens rundstykker eller de hjemmebagte boller stadig kan lokke det unge publikum til at smide en skive ost på brødet. Det mener også madsociologen, som ikke ser weekendritualet forsvinde lige foreløbig.

“Jeg forholder mig tvivlende til, at ostemaden er på vej ud, for der er nogle ting, der bare smager grundlæggende godt, og det gør for eksempel en bolle med ost,” lyder den beroligende meddelelse fra Jon Fuglsang.

63 % af de unge mellem 18 og 29 år bruger ost i aftensmaden, mens kun 23 % spiser ost om morgenen på hverdage. Det tal stiger dog til 43 procent, når det bliver weekend.

Undersøgelse foretaget i 2014 af Mejeriforeningen

Jeg forholder mig tvivlende til, at ostemaden er på vej ud, for der er nogle ting, der bare smager grundlæggende godt, og det gør for eksempel en bolle med ost.

Jon Fuglsang

madsociolog