Sweaterstrik, pejsehygge, biftur og svenske krimier, siger du? Niks, ikke i den her efterårsferie. Her er nemlig Ost & kos guide til brandhyggelige osteoplevelser, du og familien kan trille ud i det gyldne landskab efter i uge 42. Bon appétit! 

 

Af Camilla Bojsen-Møller

 

Lykkelund Gedemejeri

Hvor: Krækketsvej 3, 3760 Østerlars, Bornholm
Hvornår: Torsdag og fredag: 11-16, søndag: 12-16.30
Et relativt nyt gårdmejeri, der laver ost og is af mælk fra egne geder. Se gederne, få en snak med de to ildsjæle bag mejeriet, nyd lidt ost eller is i gårdbutikkens café.
Læs mere

Aabybro Mejeri

Hvor: Brogårdsvej 148, 9440 Aabybro
Hvornår: Tirsdag kl. 14
Mejeributik, café og en rundvisning på mejeriet er nogle af de oplevelser, som venter dig i Aabybro. Mejeriet fremstiller bl.a. flødeost, sorbet, smør og friskoste (herunder rygeost). I mejeributikken finder du et udvalg af danske skæreoste fra andre mejerier.
Læs mere og bestil billet her – det koster 50 kr.

Naturmælk

Hvor: Økobutikken, Gerrebækvej 24, 6360 Tinglev
Hvornår: Mandag og torsdag 14-17.30, fredag 10-17.30 og lørdag 9.30-12
Økologi og bæredygtighed kendetegner Naturmælk, der også driver en økobutik. Her kan du fylde kurven med mejeriets egne produkter, primært oste, smør og mælk.
Læs mere

Daugbjerg Kalkgrube

Hvor: Dybdalsvej 18c, 8800 Viborg
Hvornår: Alle dage (undtagen mandag) 10-17
Gå under jorden og besøg Skandinaviens ældste kalkmine. Det handler mest om flagermus og minedrift, men i den ene ende af gruben lagres ost. Få et kig til ostelagringen og køb et stykke grubelagret ost i besøgscenteret.
Læs mere

Thise Mejeri

Hvor: Sundsørevej 62, 7870 Roslev
Hvornår: Tirsdag-fredag 10-17, lørdag 8.30-12
Kig ind i ostebutikken på Thise Mejeri. Det økologiske mejeri har eksisteret siden 1988, og er bl.a. kendt for oste som Vesterhavsost, Ravost, Kornblomst og danbo foruden en række mejeriprodukter fra græsmælk til skyr.
Læs mere

Ingstrup Mejeri

Hvor: Hovedgaden 48, Ingstrup, 9480 Løkken
Hvornår: Tirsdag til fredag 9-17, lørdag 8.30-13
Spørger man på Ingstrup Mejeri, hvad nøglen til gode produkter er, svarer de: Erfaring, håndværk og kærlighed. I butikken kan du købe danbo ostet i åbne ostekar med klæde (som man gjorde i gamle dage), friskkærnet smør, hvidløgsflødeost og danske, historiske ostetyper.
Læs mere

Hårbølle Mejeri

Hvor: Brøndegårdsvej 7, 4792 Askeby, Møn
Hvornår: Fredag 16-18, lørdag 10-13
Kunne du tænke dig at smage en Tomme de Møn, en mønsk manchego eller andre håndlavede oste fra det lille mejeri på Møn? Læg vejen forbi, smag på produkterne og få en snak med ostemesteren.
Læs mere

Tothaven Besøgsgård – og kommende gårdmejeri

Hvor: Torupvejen 2, 3390 Hundested
Hvornår: Alle hverdage 14-17 – entré: 40 kr.
Tothaven vil fra 2019 producere ost og is af mælk fra egne geder. Lige nu er mejeriet ved at blive bygget i den ene af gårdens længer, mens der laves osteeksperimenter i køkkenet. Kig forbi besøgsgården og få en snak med Pernille og Jakob om det kommende gårdmejeri. (Læg også vejen forbi Hundested Havn, nu du er på de kanter).
Læs mere

Ostebørsens lørdagsbrunch

Hvor: Ostebørsen, Industrivænget 14, 4241 Vemmelev
Hvornår: Lørdag 10-13.30 (butikken er åbent mandag-fredag 10-18 og lørdag 9-14)
Ostebørsen importerer oste og laver selv oste af naturgræsmælk fra Tude Ådal, og ost er der naturligvis på brunchbordet til 132 kr., der også byder på andre lækkerier. Caféen ligger sammen med en indbydende butik, og der er kig til mejeriet gennem en rude.
Læs mere

Falsled Kro

Hvor: Assensvej 513, 5642 Millinge
Hvornår: Alle aftener undtagen søndag og mandag. Husk at bestille bord på 6268 1111
Vil du udforske osteuniverset, skal du bestille ostebrættet. Her kan du gå på opdagelse i oste af ko-, gede- og fåremælk. Oste af pasteuriseret eller upasteuriseret mælk. Primært fra Frankrig, men flere og flere danske oste finder vej til det legendariske ostebræt.
Læs mere

LYKKELUND GEDEMEJERI

DAUGBJERG MINE

TOTHAVEN BESØGSGÅRD

OSTEBØRSENS GÅRDMEJERI

FALSLED KRO