Site icon Ost & ko

Klima, dyrevelfærd og biodiversitet: Sådan arbejder mejerierne med tidens store bæredygtighedsopgaver

 

Bølgen ruller inden for bæredygtig madproduktion, og det ser man også på de danske mejerier, hvor nye tiltag hele tiden skyder op for at sikre bedre dyrevelfærd, mindre klimapåvirkning og et rigere plante- og dyreliv på gårdene. Ostekultur har taget den grønne temperatur på mejerilandskabet for at få et indtryk af, hvad der i disse år arbejdes med for at skabe en mere bæredygtig produktion.

 

Tekst af Emil Stenz Aardestrup

Fortsat omlægning til økologi, flere uberørte marker for større biodiversitet og kalve, der får lov at die en del af mælken, inden resten malkes til kartonerne. Kartoner, som i stadigt højere grad produceres i bionedbrydeligt genbrugsmateriale.

Der er mange knapper at dreje på for at sikre en mere bæredygtig mejeriproduktion, og drejet bliver der i disse år, hvor den grønne omstilling for alvor gør sit indtog i landbruget og på de danske mejerier. Fra kolossale strukturændringer samlet i udførlige 2050-planer til mindre soloinitiativer på landets gårde.

Men hvad er det så for nogle konkrete opgaver, man i disse år står med på de danske mejerier? Og hvordan arbejdes der med dem? Ostekultur giver en kort status på fem af vor tids store bæredygtighedsopgaver i det danske mejerilandskab.

Økologi

Er det økologiske landbrug mere bæredygtigt end det konventionelle? Det kommer an på, hvilke parametre der måles på; på nogle står økologien stærkt – på andre, herunder klima, trumfer det effektive konventionelle landbrug med sin højere produktivitet per dyr og areal.
Mens landbruget arbejder målrettet på at finde de bedste veje frem, kunne det røde økologimærke sidste år fejre 30-års fødselsdag med en andel af detailmarkedet på 13 %. Det gør Danmark til det land i verden med den største forbrugsandel placeret på økologiske varer, og det ses også inden for mejerisektoren, hvor markedsandelen for økologisk mælk i 2019 toppede med over 32 % – den største i hele verden.

“Salget af økologiske mejeriprodukter er steget markant, og vi har fået nogle store flagskibe, der går forrest. Det viser, at mejerierne virkelig vil økologien, og det har vi fået et bredt sortiment af fantastiske produkter ud af,” understreger Ejvind Pedersen, der er chefkonsulent i Landbrug & Fødevarers Økologiafdeling.

Selvom markedsandelen for økologisk ost også vokser, ligger tallet stadig mere ydmygt på knap 7 % – et tal, der ifølge Ejvind Pedersen kan tilskrives, at prisforskellen er noget større mellem konventionel og økologisk ost sammenlignet med for eksempel mælk (der går typisk 10 liter mælk til 1 kg ost, red.). Men også inden for ost går udviklingen kun én vej, og det er i retning af mere økologi.

“Det øgede fokus på økologi fører hele tiden større efterspørgsel med sig fra forbrugere. Et realistisk bud er, at markedsandelen inden for de næste par år når op over de 10 %,” påpeger han.

 Klima

Der sættes stadig større fokus på at optimere klimaregnskabet, og både små og store mejerier arbejder i disse år for at reducere deres produktions belastning af klimaet. Hos Arla har man formuleret en 2050-plan med et mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 30 % i løbet af det næste årti og arbejde hen imod netto-nuludledning inden 2050.

“Vi arbejder dagligt på alle niveauer med klima og bæredygtighed for at minimere vores påvirkning og har i dag et af de laveste CO2-aftryk per kilo mælk i verden. Men vi vil gerne gøre det endnu bedre, og derfor har vi lanceret vores ambitiøse miljø- og klimastrategi frem mod 2050,” forklarer bestyrelsesformand Jan Toft Nørgaard. Blandt andet har Arla indført ordningen ’Klimatjek’, hvor deres andelshavere kan få vejledning til, hvordan man kan mindske klimapåvirkningen fra ens produktion.

“Både forbrugere, kunder og andelshavere efterspørger, at Arlas produkter efterlader et mindre klimaaftryk end tidligere. Vi ved, at landbrugsproduktionen står for en markant CO2-udledning, og derfor har vi i en årrække arbejdet med at klimaoptimere alle led fra stald til køkkenbord,” lyder det fra Jan Toft Nørgaard.

Dyrevelfærd

For mange forbrugere indgår et hensyn til dyrene i opfattelsen af, hvad en bæredygtig fødevareproduktion skal indeholde. Her er ikke tale om klima- eller sundhedshensyn, men alene de etiske holdninger, man kan have til de forhold, husdyrene lever under. Økologien sikrer køerne mere plads og mere tid på græs, men på flere af landets økomejerier er man gået skridtet videre og adresserer en af de andre gråzoner i mælkeproduktionen: Hvor lang tid skal en kalv have lov at gå med sin mor og få mælk?
Thises Mælk ad libitum sætter de nyfødte kalves behov i højsædet og lader dem gå med en “ammetante”, til de er mindst tre måneder gamle. Først når kalvene har drukket deres i gennemsnit 5-8 liter om dagen, bliver resten malket og solgt, og det er en ordning, der ifølge Thise fører til glade, sunde kalve med en stor daglig vækst.

“De landmænd, der producerer mælken, har jo gjort det på den her måde i mere end 20 år, så for dem er det ikke nogen stor ting, men vi så god mening i at sætte fokus på deres arbejde og markedsføre deres produkt. Mælk ad libitum taler rigtig godt ind i det vigtige fokus på dyrevelfærd, som heldigvis er støt stigende i disse år, og den agenda vil vi gerne give vores kunder mulighed for at købe ind efter,” forklarer administrerende direktør Poul Pedersen.

Thise arbejder også på at sætte et såkaldt staldskoleforløb i gang, der over en bred kam sætter øget fokus på dyresundhed – blandt andet med et mål om at reducere Thises i forvejen lave forbrug af antibiotika med yderligere 50 %.

Biodiversitet

Et af de initiativer, der virkelig forsøger at skubbe til den bæredygtige mælkeproduktion, hedder Mælke-bevægelsen – en nystartet bevægelse hos de økologiske mejerier Naturmælk og Øllingegaard.
Landmændene, som leverer til det nye program, forpligter sig til at efterleve 6 faste og 4 valgfrie bæredygtighedskrav. Ud over klimahandlingsplaner og målrettet arbejde med dyrevelfærd, skal de aktivt øge biodiversiteten på deres gårde.

“Sammenlignet med fx CO2-udledning og dyrevelfærd er biodiversitet nok en af de lidt oversete opgaver inden for bæredygtighed. Vi vil gerne være med til at sætte skub i den bevægelse, og det gør vi bedst i fællesskab. Vi har nogle rigtig stærke forbilleder på nogle af vores gårde, og de skal gerne inspirere andre landbrug, der vil i samme retning,” siger Naturmælks salgs- og marketingchef, Nelly Frees Riggelsen.
For at styrke biodiversiteten planter flere og flere landbrug blandt andet såkaldte læhegn på deres marker, som er gode for insekter og fugleliv.

“Flere læhegn giver mere naturligt liv mulighed for at blomstre og er samtidig rigtig godt for jordbunden. Men det er blot ét af mange greb, der bliver drejet på derude,” forklarer Nelly Frees Riggelsen.

 Greenwashing

Gode initiativer med grønne målsætninger er prisværdige, men hvordan sikrer vi, at emballage og øvrig markedsføring ikke lover forbrugerne mere, end produktet kan holde? Uden at fratage virksomhederne retten til at informere om deres reelle tiltag for øget bæredygtighed? 
En stor undersøgelse af bl.a. tænketanken CONCITO anbefalede i december myndigheder, fødevarevirksomheder og interesseorganisationer at arbejde sammen for en mere præcis klimamarkedsføring. Rapporten blev finansieret af ni fødevarevirksomheder og detailhandelsvirksomheder og viste bred opbakning i branchen til at styrke arbejdet med at undgå greenwashing. 

“Vores rejse mod klimaneutralitet består af mange små og store initiativer, og ikke alle vil være perfekte, men de er som regel bedre end ikke at gøre noget. Bliver mistilliden for stor mellem producent og forbruger, risikerer vi, at producenterne mister motivationen til at skabe forandring, fordi det lige så godt kan ende i en shitstorm som en positiv reaktion,” påpeger administrerende direktør i Mejeriforeningen, Jørgen Hald Christensen.
Fødevarestyrelsen arbejder på en ny mærkningsvejledning, der skal sikre mere retvisende markedsføring af fødevarer. Og ifølge Jørgen Hald Christensen er det et vigtigt skridt, både for at sikre mere gennemsigtighed for forbrugere, men også for at skabe en større troværdighed for landets fødevarevirksomheder.

“Vi har brug for nogle fælles målestokke, når der skal laves anprisninger omkring bæredygtighed, så vi ikke risikerer vildledende markedsføring baseret på tvivlsomme tal og undersøgelser,”understreger Jørgen Hald Christensen.