Gammel ost. Det er én af de mest googlede formuleringer, når de danske osteelskere søger viden om ost på internettet. Vi er dykket ned i, hvilke historier der dukker op, når man søger på ordene “gammel ost”.
Hvornår er ost gammel?
Det afhænger af typen. En friskost holder sig typisk 3-4 uger, så allerede efter en måneds tid kan den slags siges at være gammel. En skæreost kaldes ”mellemlagret” (ML) op til omkring 20 uger, hvorefter den er ”ekstralagret” (XL) – eller ”ekstra ekstralagret” (XXL) efter 40 uger. Nogle skæreoste sælges først efter 12-18 måneder. De giver hår på brystet. Faste oste kan blive væsentligt ældre. Thises Fyrtårns- ost er 1 år gammel; Arla Unikas Gammel Knas er 2 år gammel; og Sondrup Gedemejeri sælger fra tid til anden gedegouda, som er over 3 år gammel. Hos ostehandleren kan du være heldig at finde parmesan, som er op til 5 år gammel – og som stadig smager friskt og frugtigt.
Verdens ældste ost
3200 år. Så gammel menes verdens ældste ost at være. Den blev fundet af en gruppe italienske forskere i gravkammeret efter en borgmester i den gamle, Egyptiske hovedstad Memphis. En analyse af osten har efterfølgende vist, at den var lavet af komælk og enten gede- eller fåremælk. Den var pakket ind i et klæde, og selv om de sørgelige osterester, forskerne fandt, havde taget form som noget, der mest af alt minder om fugemasse, mener man, at osten i sin tid har mindet om en gul, fast skæreost, som vi kender den i dag.
Kilde: Danmarks Radio
Danmarks ældste ost
Der er uenighed om, hvilken ost der er Danmarks ældste. Nogle mener, at rygeosten er alderspræsident med rødder tilbage til vikingetiden – nærmere bestemt på fyn. Den produceres i dag stadig af primært fynske mejerier som for eksempel Løgismose, Gundestrup og Kirkeby & Thrane. Andre igen mener, at Esrom er den ældste ost. Den skulle efter sigende stamme fra landets næstældste cistercienserkloster, Esrum, fra 1100-tallet. Officielt fik den dog først sit navn i 1962.
Kilde: Bl.a. Arla
Ost så gammel som Grauballemanden
Helt så gamle var de dog ikke, men i 2018 beslaglagde Fødevarestyrelsen 272 kasser med ost, der havde 10 til 20 år på bagen og havde fået deres kælenavn, Grauballemanden, fordi de efter sigende lignede det berømte mosefund fra Grauballe: Brune og støvede. Indholdet af kasserne skulle have været solgt på kræmmermarkeder, men det blev der dog sat en stopper for.
Kilde: Ekstra Bladet
Gamle Ole
En misforståelse huserer blandt ostespisere med forkærlighed for stærke oste. Her kommer vi den til livs én gang for alle: Gamle Ole er ikke et kælenavn for gammel, kraftigt smagende ost i almindelighed, men et brand. Gamle Ole bliver lavet efter den oprindelige opskrift fra Tistrup Mejeri med udgangspunkt i den særlige Tistrup mælkesyrekultur og bliver lagret i 30 til 40 uger.
Kilde: Arla
Stærk trend: Ny vs. gammel ost
Ostetrenden går for tiden i to modsatrettede retninger: Enten skal du spise din ost så ny og frisk, som muligt – tænk bare på den cremede burrata, der er en yndet forretsspise. Eller du skal spise din ost med mindst et halvt år på bagen. Gerne mere. Vil du være med på trenden, skal du kigge efter oste, der ikke er kitmodnede og derfor er sødmefulde i smagen.
Fundet på havets bund
Det var diamanter, de ledte efter. I stedet fandt dykkerne en 340 år gammel ost. Og efter sigende duftede den stadig ganske godt. Dykkerne var sendt på opgave af Kalmar County Museum og skulle undersøge skibsvraget Kronan, der sank den 1. juni 1676, da en eksplosion rev skibet fra hinanden under den Skånske Krig. 30.000 værdigenstande er blevet fundet på vraget gennem tiden. Det har typisk været genstande som diamanter og guldmønter – og nu altså også en gammel ost.
Kilde: Fødevarewatch.dk