Oste-events

Få overblikket over de mange smagfulde oplevelser, som Ost & Ko afholder året rundt. Her finder du en samlet oversigt over kommende events, hvor du kan smage, lære og lade dig inspirere af ostens verden.

Ostesmagning på Food Fest i Aarhus: Smag dig klogere på dansk ost! 

Kom med til 45 minutters kommenteret smagning af 6 kræsent udvalgte danske specialoste og smag dig klogere på ostenes kvalitet, udtryk og anvendelse i det danske sommerkøkken.

Komplekse og innovative oste pibler frem i den danske ostekultur. Aldrig har vi haft så mange lokale kvalitetsoste at være stolte af. Men hvordan smager de, og hvad kan vi bruge dem til? Medbring egen appetit og et åbent ostesind.

Hvornår:
Lørdag den 6. september
12.30 – 13.15
13.30 – 14.15

Find din billet her

Cheese Copenhagen 2025

Danmarks mest velduftende og velbesøgte ostefestival Cheese Copenhagen er tilbage den 20. september 2025 i TorvehallerneKBH i hjertet af København. Vi glæder os til endnu engang at invitere til ostesmagning og nørderi midt i byen.

Cheese Copenhagen sætter fokus på Danmarks mejerier og den mangfoldige danske ostekultur – fra danbo til gedeoste. Gæsterne får mulighed for at smage sig gennem mere end 75 nøje udvalgte oste, guidet af passionerede og vidende formidlere.

Hvornår og hvornår:
Torvehallerne, 20. september 2025
Fra kl. 11-16