Guide: Sådan vælger du ost til tapas
Tapas – ordet er måske ikke overraskende spansk. Det er flertal af ordet tapa, der betyder “låg” eller “dække”. De små retter, der i dag typisk serveres som snacks, forretter eller barmad, var oprindeligt et stykke pølse eller skinke, der blev brugt til at lægge over vinglasset for at undgå fluer i vinen. Deraf navnet.
Foto af Signe Bay
Ikke desto mindre er det indiskutabelt: Der skal ost til tapas. I hvert fald, som vi kender tapas i dag. Den spanske tradition gjorde sit indtog i Danmark i de tidlige 00’ere, og siden har delemåltidet med sit utal af småretter vundet indpas både hjemme i spisestuerne og på byens restauranter.
Bliv klogere på, hvordan du sammensætter det gode tapasbord her i artiklen.
SE OGSÅ: Guide: Sådan beskriver du ostens smag
Hvilken ost til tapas?
Til tapas bør du servere lige den ost, du kan lide. Så nemt kan det være. Der er dog nogle gode tommelfingerregler at bevæge sig efter, når du sammensætter dit spanske ostebord: Der bør være en variation i konsistenser og farver. Ostekommunikatør Camilla Bojsen-Møller fra ostesnak.dk forklarer hvordan:
“Du skal tænke i mangfoldighed”, siger hun og anbefaler, at du først og fremmest bør tage udgangspunkt i ostens farve og sørge for, der er lidt af hvert: En hvidskimmelost, en rødkit, en gul, fast ost og en blåskimmel. Dernæst kan du overveje, om alle mælketyper er repræsenterede i dit udvalg af ost på tapasbordet: Ost på komælk, fåreost og gedeost. Sidst men ikke mindst bør du tage højde for konsistenserne: Noget blødt, noget fast, noget cremet og noget sprødt – det hele skal være repræsenteret.
Sådan sammensætter du et perfekt tapasbord
Opskriften på et perfekt tapasbord adskiller sig i virkeligheden ikke fra, hvordan du sammensætter et perfekt ostebord. Osten er en selvskrevet deltager, når der skal serveres tapas. Tænk derudover i tapanader og pesto, kød som parmaskinke og pølse og et godt brød.
Sørg for at osten får modspil. Hav et udvalg af 3-4 pølser og skinker og servér gerne noget sprødt og friskt grønt til osten. Sidst i artiklen har vi samlet et udvalg af lækre tapasopskrifter.
Hvilket brød bør jeg servere til tapas?
Servér et simpelt brød. Gå uden om brød med nødder og andet fyld og sæt i stedet et ciabattabrød eller en anden type enkelt hvedebrød på bordet, når du serverer tapas, lyder anbefalingen fra Camilla Bojesen-Møller. Brødet er ikke hovedattraktionen på tapasbordet og bør ikke stjæle opmærksomheden.
Hvor meget ost pr. person til tapas?
Det kommer i høj grad an på, hvad du ellers serverer. Er der mange småretter på bordet, kan du beregne 50-100 gram ost pr. person. Er osten hovedmåltidet, så regn gerne med 250 gram ost pr. person. Har du rester til overs, kan du fryse dem ned til senere brug.
Hvad skal man drikke til tapas?
Nogle ville måske sige spansk rødvin. Nuvel, det kan man selvfølgelige godt argumentere for, men i virkeligheden bør du serverer det, du kan lide at drikke og som komplimenterer de oste og det tilbehør, du har valgt at servere. Det kan være lige så godt være hvidvin som øl eller portvin.
Få inspiration til ost og pairing her.
3 tips når du serverer ost til tapas
– Tænk i konsistenser, når du vælger ost. Servér noget blødt og cremet – her er brie eller en gedeost et godt bud. Sørg også for, at der er noget sprødt og noget fast – som for eksempel Vesterhavsost.
– Tag ostene ud af køleskabet i god tid, inden de skal serveres. Gerne 45 minutter inden gæsterne ankommer. Det fremmer smagen – en kold ost smager tilnærmelsesvis af intet.
– Anret flot. Skær nogle af ostene ud, mens du kan lade andre oste være hele og lade middagsgæsterne skære selv. Kom tilbehøret i små skåle og glas for at gøre det appetitligt at se på, og sæt alle herlighederne på et stort spækbræt.
– Sørg for flere forskellige typer tilbehør til osten. Også her bør du tænke smag og konsistens: Servér både noget sødt, noget syrligt, noget salt og noget krydret. Det kan være forskellige typer af kompot, tapanade og pesto.
– Gem dine osterester – de kan bruges til alt fra smagsgiver i bagværk til gratinering.
Tilbehør på tapasbordet – 9 gode opskrifter til tapas
Gougères med dansk havarti og trøffelostecreme
Prøv denne lækre opskrift på gougères (franske osteboller) lavet med dansk havarti og fyldt med cremet trøffelostecreme. Perfekt som elegant snack
Brydebrød med ost og pesto
Lav dette udsøgte brydebrød med ost og pesto, og bryd brød med venner og familie.
Butterdejsstang med spinat og ost
Butterdejsstang fyldt med cremet spinat, feta, og mozzarella. Den perfekte vegetariske ret, der vil imponere dine gæster.
Crostini med bagte druer og økologisk dansk brie
Lav en udsøgt tapas med disse crostini med bagte druer og økologisk dansk brie.
Friterede flødehavartibidder med hjemmelavet dip
Disse friterede flødehavartibidder er milde og knasende og stiller med garanti din snacksult.
Chèvre Chaud
Fransk land-klassiker bestående af croutoner med skiver af ovnstegt gederulle på en blandet salat. Enkelt, friskt, sprødt og sommerligt.
Camembert Frit
Kongen af kælen comfort food og en sand osterets-legende, der endelig giver osten den udelte opmærksomhed, den fortjener.
Bagt brie med honning, rosmarin og sprøde brødstave
Bagt brie med honning, rosmarin og sprøde brødstave af daggammelt baguette til at dyppe.
Arancini med to slags ost
Arancini er lækre, sprøde risottokugler med fyld, som paneres og friteres til en flot, gylden overflade. Prøv denne opskrift på arancini med to slags ost.
Sprøde økologiske ostechips med mangosalsa og hvidløgsrejer
Disse sprøde økologiske ostechips med mangosalsa og hvidløgsrejer vil med sikkerhed imponere familie og venner
Mont d’Or med vintertrøffel, flamberede figner
Forkæl dine gæster med Mont d’Or med trøffel, flamberede figner og “Gode råd” af topkok Simon Thrane fra CPH Gourmet.
Dæk det perfekte ostebord med sødt, sprødt og friskt tilbehør
Her får du inspiration til tre slags tilbehør, der klæder ethvert ostebræt. Lækkert og gæstevenligt. Få inspiration til dit næste ostebord her.
Grønkål med blå ost og pærer - den perfekte vintersalat
Hvem siger man ikke kan grille en kålsalat? Her får du opskriften på en grønkålssalat med blå ost og syltede pærer. Find opskriften her!
Bagte løg med ost og timian - Tilbehør med ost og vintergrønt
De er simple og lette at lave, men de smager af varme og hygge - Perfekt til de kolde og mørke vintermåneder eller til julebordet. Find opskriften her!
Bagt Mont d'Or med abrikosmarmelade, figner i portvin og kommenkiks
Server lun Mont d'or med hjemmelavet abrikosmarmelade, figner i portvin og hjemmebagte sprøde og kommenkiks. Find opskriften her.