Ost og brændevin - kan man det?

Ja, man kan! Snaps, rom og flere andre brændevine fungerer glimrende, når de serveres til de rette oste. Vi sendte ostekulturs snapseentusiast Anne Køster i byen for at undersøge de stærke sager. Sammen med et par af gastronomiens skarpeste hoveder. Dommen lød: dansk ost og brændevin er ikke, hvad det har været. Det er meget bedre!

Ost og brændevin er en af hverdagsgastronomiens smukkeste evergreens. Gammelostens skarphed og syrlighed tilsat rå løg, blævrende sky og karamelliseret krydderfedt skriger højt på skarp kommensnaps eller mørk rom. Ligesom fedtet og frugten fra camembert frit med solbærsyltetøj effektivt skylles ned af en frisk frugtsnaps på mørke bær eller en fadlagret akvavit, der kan tåle (solbær)mosten. Dansk smørrebrødstradition har altid været leveringsdygtig i eminente bud på parringen af ost og snaps. Men hverken smørrebrødet, osten eller snapsen er i dag, hvad de har været. De er meget bedre! Det er dommen fra et par af landets største autoriteter udi ost, brændevin og smørrebrød, og det er også resultatet af overtegnedes egne observationer, som du kan læse om her.

Hele barskabet rundt

Men det er langt fra ligegyldigt, hvilken ost, du kombinerer med hvilken brændevin. For der er milevidt fra dybden og ammoniakken i en kraftig blåskimmel til de nøddeagtige og sødmefyldte noter i en proteinknasende modeost. Nok ligeså langt, som der er fra en fadlagret kommenakvavit til en frugtig urtesnaps. Eller fra en traditionel gammelost-anretning til en frisk og moderne forret med rygeost og grønt i centrum. For slet ikke at nævne en avanceret akvavitcocktail med sprøde ostesnacks på siden.

Hold tungen lige i munden og følg med, når Ostekultur undersøger, hvordan kombinationen ost og brændevin typisk optræder i dansk gastronomi - i historisk og traditionel forstand og i deciderede nybrud af i dag. Vi krydrer med vejledning og causerier over interessante kombinationsmuligheder, der når hele barskabet rundt.

”Osten knytter Stemningen af Forraadnelse og rygende Elskov sammen i mit hjerte. Men nu
skælver mit bryst imod Snapsen, som jeg har skænket mig af den iskolde Flaske. Se den spiller, den
ler klart, jeg holder den op som en stor levende Diamant, Kornbrændevin, kort sagt, Danmark!”
Uddrag af Johannes V. Jensens Digt "Ved frokosten" fra 1906

 

Dansk ost og brændevinstradition

”Osten og kombinationen ”ost og brændevin” har spillet en stor rolle i den tidlige danske smørrebrødstradition”, forklarer Danmarks ubestridte smørrebrødsekspert, Ole Troelsø, som udover jobbet som gastronomiredaktør på Dagbladet Børsen, også er forfatter til flere smørrebrødsbøger, senest ”Danmarks bedste smørrebrød” fra 2018.


60’ERNES SMØRREBRØDSRESTAURANTER BUGNEDE MED OSTERETTER

Ole har afdækket den danske smørrebrødstradition, blandt andet gennem højtbelagte guldklumper fra
”Mesterkokkens smørrebrødsbog” 6. oplag fra 1963, hvor der er over 20 opskrifter under ost: “Da osten er uadskilleligt knyttet til smørrebrød, skal vi i dette afsnit give opskrifter på forskellige ostekager, stænger, canapé og lign. Men De må huske, at der ikke spises ret meget ost, når den serveres efter det øvrige smørrebrød - så hellere lidt, men lækkert,” skriver forfatteren R. Oest Larsen i Mesterkokkens smørrebrødsbog.


OSTEBOLLER OG LUCULLUSFLØDEMASSE

Blandt hans opskrifter er adskillige varme osteretter, fx osteboller, der minder om de franske gougères, som i dag er hyppige indslag ikke på smørrebrødsrestauranter men på franske gourmetrestauranter af høj klasse. En anden opskrift er på ”Lucullusflødemasse”, lavet af rygeost blandet med fløde og mayonnaise. Ikke mindre. Og så giver mesterkokken en osteadvarsel med på vejen; “Den helt ældgamle, vellagrede ost har sine svorne tilhængere, men det er som regel blandt herrerne. Giv aldrig en gammel stærk ost til et selskab, da den sætter en meget ubehagelig lugt i stuen. Til jagtfrokost eller herrenatmad vækker den som regel jubel,” lyder det i Mesterkokkens smørrebrødsbog.


KLASSIKERNE GLIDER UD

Ole Troelsø, som har anmeldt ikke færre end 700 gourmetrestauranter, kan berette, at hvor camembert frit tidligere var en fast ingrediens på de fleste restauranter og værtshuse, gled den ud i 1980’erne ligesom gammel ost med sky og rom eller anden spiritus. I dag har enkelte klassiske smørrebrødsrestauranter fortsat disse retter på kortet, men det er stadigt færre, som opretholder traditionen: ”I dag spiller osten ikke samme store rolle på smørrebrødsrestauranterne, ganske som salget af ost i traditionelle gourmetmenuer ikke er stort, for det ligger i tiden, at man holder lidt igen. Ikke desto mindre bemærker jeg en stigning i antallet af deciderede osteretter på gourmetrestauranterne, ligesom jeg har bemærket, at en frontløber som restaurant Selma leger med ostebegrebet,” lyder Ole Troelsøs analyse.

Livets vand: Brændevin, snaps eller akvavit - hvad er hvad?

BRÆNDEVIN – DESTILLERET ALKOHOL

Fællesbetegnelse for spiritus, hvis indhold af alkohol er opnået ved destillering. Ordet brændevin (dansk), brännvin (svensk), brennevin (norsk), brennivin (islandsk) eller viina (finsk) kommer efter sigende fra det tyske Branntwein, altså brændt eller destilleret vin eller anden forgæret sukkerholdig væske på base af fx korn, kartofler, ris, druer, roer, kaktus, æbler, pærer eller sukkerrør. Akvavit, whisky, gin, rom, vodka, grappa, cognac, tequila og calvados er alle eksempler på brændevin. 

SNAPS – EN LØS FÆLLESBETEGNELSE

I Danmark opfatter mange snaps som noget med kommen og dild, men eksakte regler findes ikke. En billig supermarkedsvodka tilsat urter eller frugt fra haven kan lige så vel kaldes snaps, som en fadlagret akvavit kan. Hvorimod det ikke er en hvilken som helst snaps, der kan kalde sig for en akvavit.


AKVAVIT – DEN EU-DEFINEREDE

Forvirret? Ifølge EU’s definition er der følgende krav til akvavitten: ”Spiritus med kommen og/eller dildsmag, aromatiseret ved anvendelse af urteeller krydderidestillat.” Skal minimum indeholde 37,5 % alkohol, mens der ikke er krav til, om råspritten skal laves på korn (som i Danmark og Sverige) eller på kartofler (som i Norge). Men der er krav om, at bitterstoffer ikke må påvirke smagen afgørende. Ordet ”akvavit” stammer fra latin, ”aqua vitae”, der betyder “livets vand”. Samme betydning har det franske ”eau-de-vie” og det gammelirske ”whisky” fra gælisk, ”uisge beatha”

Kryddersnapse og ost anno 2019

Få restauratører har løftet den danske smørrebrødsscene som Adam Aamann. Men Adam har ikke alene moderniseret smørrebrødstraditionen på tallerkenen - han har også formået at støve morfars gamle kommensnaps af. Der er nemlig ikke meget gammelost og ”ubehageligt lugt i stuen” over Adams oste- og brændevinsparringer: ”Overordnet er hjemmelavet kryddersnaps utroligt velegnet til de fleste typer oste, da de som regel er afrundet med en smule sødme fra tilsætningen af bær, frugt, krydderier eller urter og dermed har en lidt lavere alkoholprocent end akvavit, som også er mere stringent,” forklarer Adam Aamann, indehaver af fire restauranter i København.

På Aamanns restauranter finder man i dag op til 30 hjemmelavede snapse på menukortet. Fælles for de mange forskellige kryddersnapse er, at de er baseret på lokale kvalitetsråvarer i sæson, og at de matcher Adams moderne smørrebrødskøkken, hvor hver enkelt råvare er nøje udvalgt. Kun fantasien og de gode råvarer sætter grænserne hos Aamanns, derfor kan man fx finde Aamanns rugbrødssnaps, som er lavet på rug fra egne marker (ristet rugbrød bagt med rug fra egen marker). 

”Til den rette servering kan vi hos Aamanns godt finde på at anbefale vores rugbrødssnaps. Den er lavet på vores eget ristede rugbrød og har masser af frugtighed, og den ristede rug-tone går utroligt godt med de skarpe skimmeloste.”

Guide til ost og kryddersnaps

Her får du Adam Aamanns anbefalinger til kombination af kryddersnapse og de mest gængse ostetyper.


SKIMMELOSTE (HVIDE, RØDE OG BLÅ)

“Det oplagte valg til de helt stærke blåskimmeloste (ud over rugbrødssnapsen) er en kryddersnaps med masser af frugt eller bær og restsødme evt. med en anelse tilsat honning. Frugt og afrundet sødme tæmmer generelt den kraftige blå aroma.”


KITMODNEDE DANSKE SKÆREOSTE (HERUNDER GAMMELOST)

“Runde snapse, gerne med fadpræg eller nøddearoma. Et godt bud er vores valnøddesnaps, som vi har på gamle sherryfade.”


FAST MODNEDE (UMAMIDYBE, PROTEINKNASENDE MODEOSTE)

“Her vil jeg anbefale en frugtig snaps, men uden for meget sødme, evt. med mild krydring. Fra vores egne hylder kunne det fx være vores kvæde- og kardemommesnaps eller snapsen på clara friis-pære med solbær og estragon.”


FRISKOST

”Urtede snapse er utroligt gode til friskoste. Et eksempel er snapse lavet på forårets første skud, som fx pileskud, skovmærke, porse-rakler, rødgranskud, hybenrose eller sødskærm.”


RYGEOST

”Rygeosten kan få følgeskab af en løvstikkesnaps eller en snaps med agurk og mynte, og en skovmærkesnaps kan nærmest gå i symbiose med en friskost rørt med masser af friske krydderurter og ramsløg.”

OPSKRIFT: A AMANNS SNAPS MED RISTET RUGBRØD

Rugbrødssnapsen bliver allerbedst med et rugbrød bagt med malt og naturligt surdej. Det er nemlig med til at give smagen et præg af øl.

INGREDIENSER

300 g maltrugbrød uden skorpe
70 cl Brøndumsnaps, klar

Skær rugbrødet i skiver på ca. 0,5 cm og rist det i ovnen ved 150 grader i ca. 20 minutter. Det må ikke blive brændt, så hold øje. Lad skiverne køle ned og kom dem i en beholder. Hæld snapsen over og lad den trække et koldt og mørkt sted i 5-6 dage. Sigt snapsen gennem et klæde og hæld den på flaske.

Akvavit og ost

Men en ting er kryddersnapsenes ofte blide og bløde væsen, hvad med ost til den kommenaromatiserede akvavit? Engang var vejen fra kommen til ost så kort, at kommen for mange var en naturlig del af fx danboen. Den kombination fås stadig, men bliver efterhånden opfattet som en gammelmandsspise. Det er trist, for kommen og ost er en kombination, som kan noget helt særligt.


Ostekulturs snapseentusiast Anne Køster satte sig for at undersøge et par traditionelle osteanretninger tilsat de ægte dild- og kommenbaserede akvavitter. Turen gik til restaurant Told & Snaps i det centrale København, der bryster sig af at have intet mindre end 7 osteanretninger på kortet. Vi bestilte hver og én og dertil et bredt udvalg af de ægte akvavitter, altså den destillerede spiritus med kommen eller dild-smag, som ikke må være bitter, og som har en alkoholprocent på mindst 37,5 %.


BLÅ SKIMMELOSTE I KOMMENHIMLEN

I det traditionelle smørrebrødskøkken, som Told & Snaps repræsenterer, er skimmelost lig med blåskimmel, da de serverer klassiske retter som gorgonzola med løg og æggeblomme og en blå bornholmsk St. Clemens med sødmefyldt garniture af rødvinssyltede svesker. Til de to blåskimler, som trak i hver sin retning, hvad angik både garniture og styrke, gik de kommenbaserede akvavitter generelt godt. Og jo mere kommen, desto bedre. Den klassiske Rød Aalborg skar perfekt igennem begge blå oste, mens en kommenkraftkarl som Kummen Akvavit fra Brøndum gav ammoniaksmagen kanel og kommenkraft, der fik fuglene til at synge.


HVIDE, BLIDE SKIMMELOSTE

Helt anderledes gik det, da en blid og blød brie fra Naturmælk kom på bordet. Her fløj de kraftige kommensnapse hen over hovedet på den fine brie (som ikke var ret lagret og derfor mild og halvfast), så her måtte vi kalde på friske forsyninger. O.P Anderson med en let smag af kommen, fennikel og anis gik bedre, og en mild og blomstrende dild-akvavit VI.ER Green Midsummer lagde sig i synergisk smagsske med den blide brie, og nye spændende nuancer opstod.


GAMMELOSTEN MED SKY, LØG OG ET TYNDT LAG … ROM

Vi fik en 92 uger gammel kitmodnet skæreost (tidligere en danbo) fra Asaa Mejeri. Osten var både skarp, stærk og med et heftigt ammoniakpræg, serveret med løg, æggeblomme og et ordentligt skvat rom. Her kom de fadlagrede akvavitter til deres ret, og Told & Snaps’ egen udmærkede kryddersnaps, lagret på sherryfade, tilføjede den dybde, som gammelosten kaldte på.


FRISK GEDEOST DRUKNEDE LIDT I KOMMEN

Som et af de friskere indslag på ostefronten stod den på gedefriskost fra Tebstrup, og her skød de tunge kommenakvavitter langt over mål. Redningen blev endnu engang en frisk dildakvavit, og for første gang i smagningen af traditionelle osteretter og akvavitter, drømte vi os til en blid, sødmefyldt frugtsnaps med bær og urter fra sommerens køkkenhave. 

Konklusionen på akvavit- og ostetesten var klar: Klassiske kommenakvavitter og fadlagring går flot i spænd med kraftige, skarpe og fyldige oste, mens de friske/skarpe og syrlige oste er bedre med en dildbase. Men når det kommer til de blide, milde og cremede oste, bør man ty til lettere og sødere frugt- og urtesnapse, en rund nøddesnaps – eller måske en akvavitcocktail, som fx den fra akvavitbaren Rastløs, som du får lige her.