Bagt brie med sprøde brødstave
Opskrift og foto af Frederikke Wærens
Ingredienser ( 4 personer )
Bag brie
- 200 g økologisk brieost
- 2 spsk honning
- 5-6 valnødder
- Et par kviste frisk rosmarin
Sprøde brødstave
- 1 flute
- 1 spsk olivenolie
Tilbehør
- Salami
- Oliven
- Vindruer
Sådan gør du
Læg brien på et stykke bagepapir i et lille fad. Fordel honning, valnødder og rosmarin over. Bag brien i 12 minutter ved 180°C varmluft.
Skær flute i skiver og del dem i to. Dryp med olivenolie og et drys salt. Rist ved 180°C varmluft i ca. 10-12 minutter til brødstavene er gyldne og sprøde.
Anret den bagte brie på et bræt og pynt med sprøde brødstave, salami, oliven og vindruer. Server straks den varme ost.