Julekrydret garniture til ostebordet
Opskrift af Camilla Bojsen-Møller for Ost & ko
Foto af Signe Bay
Tilbehør til ostebord – også til jul og julefrokost
Det perfekte ostebord kræver det rette tilbehør. Vælger du at servere ost til jul eller til julefrokost, får du her en opskrift på noget af det bedste tilbehør til ost med et strejf af julekrydderi.
Ingredienser
Krydret lage
- 1 dl rødvin
- 1 dl muskovadosukker
- 10 g frisk ingefær uden skræl
- 1 stang kanel
Garniture
- 30 g mandler
- 100 g tørret frugt fx dadler, tranebær og figner
- 1 sylteglas (3 dl) med låg
Sådan gør du
Julekrydret garniture til ostebordet
Kom rødvin og sukker i en lille gryde og kog op, til sukkeret er opløst. Tilsæt ingefær og kanel. Skær den tørrede frugt i mindre stykker. Kom frugten og mandlerne i gryden og lad koge et par minutter. Kom på glas og afkøl.
Servering
Servér garnituren til dine yndlingsoste på et af julens mange osteborde. Lav rigeligt og brug resten til en dessert, fx til bagte æbler og vaniljeis.