Ricotta-is med kirsebær og rødbede

Her er desserten for alle osteelskere, der samtidig er nem at lave. Lav en lækker flødeis med ricotta, og pynt med tynde skiver kandiseret rødbede for at give et raffineret udtryk og et sødligt pift.

Af Thomas Alcayaga for Ost & ko

Ingredienser ( Ca. 1 liter is )

Opskrift på ricotta-is

  • 2½ dl fløde
  • 2½ dl sødmælk
  • 5 æggeblommer
  • 2 spsk. sukker
  • ½ vaniljestang
  • 300 g ricotta

Opskrift på kandiseret rødbede

  • 1 Rødbede
  • 1½ dl Sukker
  • 1½ dl Vand
  • 2 Stjerneanis

Pynt

  • 1 bdt. thaibasilikum
  • ½ dl smagsneutral olie
  • 20 g grofthakkede usaltede pistacienødder
  • Amarenakirsebær
  • Rød skovsyre

Sådan laver du ricotta-is

Fløde og mælk bringes i kog. Tages af varmen. Æggeblommer, sukker og vaniljekorn piskes luftigt. Flødeblandingen tilsættes i en tynd stråle. Returneres til gryden og varmes til 80-82º under omrøring. Blandingen kommes i en blender, blendes mens ricotta tilsættes. Køles helt ned og køres på ismaskine.

Sådan laver du kandiseret rødbede

Rødbeden skæres i tynde skiver på en mandolin. Sukker, vand og stjerneanis bringes i kog. Rødbederne kommes ved og koger 1 minut. Slukkes og lægges på en bageplade. Tørres ved 100º i ovnen ca 2 timer.

Sådan pynter du

Basilikumblade blendes med olie. Trækker i 10 minutter, før det sigtes igennem et fint klæde. Læg en kugle i en tallerken. Kom amarenakirsebær og lidt basilikumolie ved. Top med rødbedechips og skovsyre.

Find flere dessertopskrifter her