Opskrift og foto af Majspassion

Opskrift på gnocchi med forårsløg, tomater og spinat i cremet ostesauce

Nem og hurtig italiensk ret med bløde gnocchi, forårsløg, tomater og spinat i den dejligste ostesauce. Her får du en virkelig lækker aftensmad med masser af dejlig smag på under 30 minutter.

Nyd den med en enkel salat og lidt groft brød. 

 

Ingredienser til 4 personer

Lidt olivenolie
1 stk bananskalotte – fintsnittet (Alternativt: 1 gult løg)
2 fed hvidløg – fintsnittede
2-3 stk forårsløg – skåret i tynde skiver (Alternativ: Tynde porrer skåret i tynde ringe)
1 håndfuld cherrytomater – halverede
½ glas soltørrede tomater – fintsnittede
2-3 dl grøntsagsbouillon (vand + 1 bouillonterning)
500 gram gnocchi
2.5 dl piskefløde (Alternativt madlavningsfløde)
2 håndfulde frisk babyspinat – groftsnittet
140 gram økologisk revet ost
2 stilke frisk basilikum (bladene)
Lidt salt og friskkværnet peber 

Tilberedning

Varm olivenolien op i en stor pande og steg først løg og forårsløg til løgene er klare.

Tilføj hvidløg og halverede cherrytomater og lad det stege ved middel varme et par minutter.

Tilføj de soltørrede tomater og krydr med friskkværnet peber (hold tilbage med salt indtil tilsmagning til sidst).

Knus en grøntsagsbouillonterning over retten og tilføj 2 dl vand. Lad det hele koge godt igennem til det meste af vandet er kogt væk.

Vend gnocchi i retten og lad det stege et par minutter inden du tilsætter fløden og den revne ost. Vend det godt sammen og juster evt med lidt ekstra vand, så konsistensen blir cremet og lækker.

Tilføj nu den friske spinat og lad den falde sammen.

Smag til med lidt salt og friskkværnet peber og giv retten et gavmildt drys frisk basilikum.

Server med en enkel salat f.eks. tomatsalat, rustikt brød og en skål med fintsnittede soltørrede tomater.