Ingredienser

Hovedret til 4 personer (3 pizzaer)

Pizzadej
25 g gær
2½ dl vand
2 spsk. olivenolie
½ tsk. groft salt
1 dl fuldkorns-ølandshvedemel
Ca. 5½ dl alm. hvedemel

Rygeostcreme
100 g rygeost
4 spsk. cremefraiche 18 %

Fyld
250 g grønne asparges
75 g Arla Unika Høgelundgaard blåskimmelost
100 g Thise Vesterhavsost
100 g Arla Unika Gammel Knas

Fremgangsmåde

Pizzadej
Rør gæren ud i vand, og tilsæt olivenolie og salt. Rør fuldkornshvedemelet ud i væsken, og tilføj alm. hvedemel. Slå dejen godt
sammen. Dæk skålen med et låg, og stil dejen til hævning et lunt sted i ca. 45 min. Stil en bagesten i ovnen og varm op til 220°.

Rygeostcreme
Rør rygeost og cremefraiche til en blød og fin creme.

Pizza
Hæld dejen ud på et meldrysset bord, og del den i 3 lige store portioner. Rul hver portion ud til en meget tynd pizzabund – hold hele tiden kagerullen ren og drysset med mel. Læg hver pizzabund på et stykke bagepapir. Fordel rygeostcreme, asparges, danablu i små bidder og de to revne oste på de 3 bunde. Bag pizzaerne på bagestenen én ad gangen i 12-14 min. Pizzaerne kan godt bages uden bagesten, og du kan bage alle 3 pizzaer på én gang i varmluft, 220° i ca. 14 min.

Opskriften er modificeret af Ost & ko efter den originale opskrift på eatmyheartoutcph.

Christina Bennetzen

Christina Bennetzen

Madblogger

Christina elsker at lave mad med gode råvarer i sæson og blogger om det på eatmyheartoutcph. Den eneste regel, der gælder i hendes køkken, er, at hver ret skal laves med kærlighed og respekt for råvarerne, smagen og oplevelsen.