Ingredienser

Hovedret til 4 personer, 1 tærte

Tærtedej
200 g Ølandshvedemel
100 g smør, i mindre stykker
90 g fast moden ost, fx comté eller
cheddar, fintrevet
¼ tsk. fint salt
½ dl vand

Fyld
1 broccoli, delt i små buketter (ca. 300 g)
4 æg
250 g ricotta
½ tsk. muskatnød, revet
¼ tsk. groft salt
Friskkværnet peber
1 rødløg, skåret i meget tynde både (ca. 75 g)
70 g parmaskinke, skåret i mindre stykker
15 g hasselnøddekerner eller mandler, grofthakkede
50 g fast moden ost, fintrevet

Fremgangsmåde

Tærtedej
Kom alle ingredienser til dejen i en foodprocessor og kør den i et par minutter. Saml hurtigt dejen med hænderne. Pak dejen i plastfolie og lad den hvile i køleskabet.

Fyld
Kom broccolibuketterne i en gryde med kogende vand, kog dem i ca. 3 minutter og lad dem dryppe af i en sigte. Beklæd en tærteform (ca. 25 cm i diameter) med bagepapir. Rul tærtedejen ud (ca. 30 cm i diameter) og tryk den ned i tærteformen. Prik bunden med en gaffel og forbag tærtebunden midt i ovnen – ca. 16 min. ved 200°. Pisk æggene sammen og pisk ricotta, muskatnød, salt og peber i. Vend broccoli og rødløg i ricottablandingen og fordel det i tærtebunden. Tryk forsigtigt skinken ned mellem broccolibuketterne – og drys med hasselnødder og revet ost. Bag tærten midt i ovnen – ca. 25 minutter ved 200°.

Opskriften er modificeret af Ost & ko efter den originale opskrift på Ostesnak.

Camilla Bojsen-Møller

Camilla Bojsen-Møller

Osteblogger

Ost fylder meget i Camillas liv. Udover at arbejde med kommunikation i ostevirksomheden Lactalis, blogger hun om ost på Ostesnak, og i marts 2015 udgav Samvirke hendes bog ’OST på bordet’.