Kødbyen bliver til Ostebyen

 

26. oktober 2019 inviterer Mejeriforeningen og Ost & ko endnu engang til vallebal i København med den 4. udgave af ostefestivalen Cheese Copenhagen. For en dag bliver Kødbyen til Ostebyen, når nørder og novicer går osteamok i CPH Food Space og på en stribe af bydelens barer og restauranter. Det koster 100 kr. at tage del i det fælles ostechok ved indtag af flere end 100 af de allerbedste oste i Danmark.

 
Kongerigets vildeste ostegalla returnerer med sin 4. udgave til CPH Food Space, når festivalen Cheese Copenhagen lørdag 26. oktober 2019 åbner portene til ostehimlen for 1.500 valleglade madører. Ligesom tidligere år byder festivalen på et hav af kræsent udvalgte smagsprøver fra alle hjørner af den danske osteproduktion, men på flere måder har arrangørerne Mejeriforeningen og ostekulturkampagnen Ost & ko opgraderet formatet.

Gå på typejagt ved temabordene

Ostene vil i år blive organiseret på borde efter type. Ostene kan købes med hjem direkte fra mejeriernes stande i afdelingen Ostebutikken, men på selve festivalområdet er smagebordene opdelt efter typer som gul ost, blåskimmel, hvidskimmel, råmælksost, friskost og gedeost med flere – og så vil der være særlige temaafdelinger med præsentation af de danske BGB-oste, oste fra iværksættere, vinderne af Gourmetprisen 2019 og en afdeling med franske og irske oste. I dagens løb kan gæsterne møde ostemagerne til små 15-minutters-præsentationer af oste og mejeri på programsatte tidspunkter.

 

Kødbyen bliver til Ostebyen

Den liflige duft af tusinde oste vil ligge som en gul hullet dyne over det meste af indre Vesterbro, når en stribe af Kødbyens barer og restauranter omfavner dagens ostetema med alverdens fantasifulde osteserveringer. I CPH Food Space popper Østerbro-bageriet Hahnemanns Køkken op og servicerer gennem hele dagen ekstra ostesultne gæster med enkel og vellavet ostemad og Køster skænker læskende øl og cider til friske festivalpriser; I Børnenes Madhus kan man deltage i en osteworkshop med den verdensberømte engelske ostehandler Neal’s Yard; Kødbyens Fiskebar serverer havfriske “osters”, Kødbyens Is rører en osteis; og H15 serverer grønne retter med ost. Følg osteprogrammets udvikling på her.

 

Ostesymposium i Madhuset

Samtidig med Cheese Copenhagen afholdes endagssymposiet Ostekultur for ostebranche, journalister og formidlere og gastronomiske fagfolk og meningsdannere. Symposiets temaer er velsmag og bæredygtighed, og det afholdes i Københavns Madhus bare 250 m fra festivalen. Formålet er at diskutere den komplekse sameksistens mellem fokus på bæredygtig produktion og oste af tårnhøj gastronomisk kvalitet – så der i mange år endnu kan være grund til at invitere københavnerne til skamløs fejring af ostens glæder.
Sommerens ost er hvid

Sommerens ost er hvid

Salget af salatost stiger markant i forårs- og sommermånederne. Vi bryder den salte, friske hvide ost ud over vores blandede salat, og vi nyder de små ostetern med olie og urter som snacks. Ostekultur stiller skarpt på en af verdens mest populære oste: Den hvide!

Smagninger, opskrifter og festivaler – nu i økoklæder: Ost & ko er tilbage med et skarpt fremsynet fokus på økologisk ost

Smagninger, opskrifter og festivaler – nu i økoklæder: Ost & ko er tilbage med et skarpt fremsynet fokus på økologisk ost

Ost & ko retter de næste tre år luppen mod på økologiens indtog i den danske ostekultur med lækre og lærerige oplevelser både digitalt og ude i det danske ostelandskab. Den økologiske udvikling peger ind i vigtige dagsordener som biodiversitet, dyrevelfærd og håndværk – men lige så vigtigt guider landets økomejerier den danske ostekultur i retning af nye, store smagsoplevelser.

Er fremtidens ost lavet af græsmælk?

Er fremtidens ost lavet af græsmælk?

Er græsbaseret foder bedre for både dyr og natur? Er det bedre for klimaet? Og ligger der et uforløst kvalitetspotentiale i et fremtidigt fokus på produktion af ost af græs- og hømælk? Er græs nøglen til at lave ost, der både smager bedre og er mere bæredygtig?

Bælgfrugterne kommer!

Bælgfrugterne kommer!

Ost og ko har undersøgt, hvordan vi giver bælgfrugterne det ekstra smagsmæssige spark, der får dem det sidste stykke vej ud i de danske køkkener – og hvordan osten kan hjælpe den store smag på vej.

Din ostehandler – fra importfokus til dansk topkvalitet

Din ostehandler – fra importfokus til dansk topkvalitet

Den klassiske skiveost dominerer stadig salget af danske oste. Men lytter man efter på vandrørene hos landets ostehandlere, er det alligevel tydeligt, at der er nybrud og et generelt kursskifte i gang. Ostekultur har spurgt fire af landets førende ostehandlere om det danske ostesalgs udvikling fra importost til lokal topkvalitet.

Ost til efterårshyggen: 6 hotte oste lige nu

Ost til efterårshyggen: 6 hotte oste lige nu

Hvad spiser ostenørderne, når de mødes for at diskutere rødkit, råmælksproduktion, syrningskultur, terroirmælk, hjemmeaffinage eller oste lavet på mælk fra en ged? Her præsenterer vi 6 pivfrække oste, som stadig giver farve i kinderne hos osteaficionadoer fra Rønne til Ringkøbing.

Ostenyt: Småt og godt fra ostens verden

Ostenyt: Småt og godt fra ostens verden

Nyt råmælksosteri laver de vildeste økologisk gedeoste med kvindelig ostemager bag roret, toplækre BGB-oste vinder ærefuld hæderspris og salgsrekorden for økologisk ost er slået igen. Læs med her og få overblik over et udvalg af efterårets store ostenyheder.

Ost & kos guide til osteelskeren: Landsdækkende ostefestival, kåring af årets bedste produkter og kæmpe fest i TorvehallerneKBH

Ost & kos guide til osteelskeren: Landsdækkende ostefestival, kåring af årets bedste produkter og kæmpe fest i TorvehallerneKBH

Sæsonen for madfestivaler er over os, og Ost & ko er med hele vejen, når madglade danskere inviteres til en sand overflod af ostelækre begivenheder. Aarhus Food Week og Copenhagen Cooking er blevet forkælet med masser af ostegodter. Det samme bliver tilfældet til Madens Folkemøde, og så peaker ostesæsonen, når Ost & ko i september inviterer til Ostefestival 2021 – bl.a. med den prestigefyldte produktpris Gourmetprisen, et brag af en ostefest i Torvehallerne til Cheese Copenhagen og mange flere oplevelser over hele landet.

Ostenyt: Sommerens nyheder fra ostens verden

Ostenyt: Sommerens nyheder fra ostens verden

Landets store friskoste-darlings fra Søtofte Gårdmejeri prøver kræfter med både kitmodnet og blåskimmeloste, Thise udvider deres populære serie af græsmælksprodukter, og ostesmagninger boomer… online. Læs med her og få overblik over et udvalg af sommerens store ostenyheder.