Gør dig klar til at dyste om forrygende og fantastiske præmier i et online ostebanko med Timm Vladimir og Gastromand lørdag 7. november kl. 15.30-16.30 på ostogko.dk. Find spillepladerne frem og følg godt med, når Timm Vladimir hiver tal op ad tromlen, og Thomas Alcayaga fra Gastromand guider dig gennem nogle af de mest velsmagende og velproducerede danske oste lige nu. 

 

Vær med, når det festlige ostebanko udfolder sig online lørdag 7. november kl. 15.30-16.30. Her vil bankomester Timm Vladimir med kyndig og humoristisk hånd styre slagets gang med tre spil. Mellem spillene vil ostenørd og madskribent hos Gastromand, Thomas Alcayaga, guide dig på en rejse gennem Ostedanmark via en oplagt og underholdende ostesmagning. Du kan selv købe de tre oste inden eventen og være med hele vejen gennem smagningen.

 

Grin, godter og gaver

Ostebanko finder sted online på ostogko.dk, hvor du kan printe to bankoplader, inden spillet starter. Og hvis du tror, at det er julekurve, halve grise og andre klassiske bankogaver, du kan vinde, kan du godt tro om igen. I præmiepuljen er blandt andet madkursus for to hos Timm Vladimir, kæmpe ostekasse og ikke mindst en middag med alt betalt på Studio i København, der tidligere på året vandt Danmarks bedste osteret 2020. Der er med andre ord lagt op til et brag af en eftermiddag med masser af ostet spænding. 

 

Sådan deltager du:

Tilmeld dig eventen på Facebook og bliv opdateret med vigtige informationer om eventen.

– Følg Thomas Alcayagas anbefaling til oste, som vi smager sammen under banko, og køb ostene

– Gør ostene klar lige før banko

– Tune ind her på ostogko.dk, hent dine bankoplader og vær klar til at deltage kl. 15.30

– Del din oplevelse på de sociale medier med @ostogko #ostogko