Ingredienser

10 stk

1 æg
50 g fuldkornsmel, fx fuldkornsølandshvedemel
50 g hvedemel
1,5 dl kefir eller kærnemælk
1 dl øl
2 tsk salt
Friskkværnet peber
En smule cayennepeber
100 g bacon i tern
100 g fast modnet ost, revet fint
1 lille håndfuld frisk timian
Lidt smør eller baconfedt til stegning
Evt. creme fraiche til servering

HAR DU OGSÅ EN FANTASTISK OPSKRIFT MED OST?

Deltag i opskriftkonkurrencen og vind op til 6.000 kr.

Læs mere

Fremgangsmåde

Steg baconen sprød og sæt til side. Gem fedtet fra stegningen

Kom mel, æg, kefir, øl og krydderier i en skål og pisk til du har en homogen masse. Tilsæt revet ost, timian, det meste af baconfedtet fra panden og den stegte bacon og rør det godt sammen. Dejen skal være rimelig tyk, men stadig kunne hældes i panden. Hæld dejen i en sprøjtepose

Varm æbleskivepanden op til lidt over middel varme og kom en smule smør eller baconfedt i hvert hul og fyld dej i til de er 3/4 fyldt. Vend æbleskiverne 1/4 omgang med en strikkepind eller lignende, når de har taget farve, og er til at vende. Fyld lidt ekstra dej i og lad dem stege videre et øjeblik. Vend til sidst æbleskiverne helt rundt så de får farve på alle siderne. Fortsæt til alt dejen er brugt.

Server evt. med lidt ekstra revet ost, bacon og en klat creme fraiche.

Denne opskrift er modificeret af Ost & ko efter den originale opskrift på With love & sugar.

Derfor er Sabrina blandt de udvalgte

“Vi kan lide, at der er et ostebud på trenden med salte æbleskiver og har lyst til både at spise og servere æbleskiverne. Det er en veltillavet æbleskive og der er brugt både øl og ost i dejen. En enkel ret med fint ostevalg, som har god smeltevene til bagværk og som karamelliserer flot under stegning/bagning. Den scorer højt på klassisk velsmag – ost, bacon, timian og det er et plus at den serveres med cremefraiche.”

Sådan sagde Ost & kos skarpe dommerpanel bestående af Marie Holm, madjournalist og redaktør, Rasmus Leck Fischer, køkkenchef hos Gastronomisk Innovation, og Winnie Pauli, tidligere seniorkonsulent ved Landbrug & Fødevarer.

Udvalgt under temaet “Ost – til fest” og honoreret med 1.000 kr.

Sabrina Hørup Jensen

Sabrina Hørup Jensen

Madblogger

Sabrina Hørup Jensen har en BA i Innovation og Entrepreneurship. I sin fritid blogger Sabrina om sin kærlighed til mad og andre gode sager på With love& Sugar.